En ny undersøgelse tyder på, at dræbergoplernes indtog har ført til øget iltsvind i Limfjorden. I visse perioder har forskerne registreret helt op mod 255 små dræbergopler per kubikmeter.
Selvom den østamerikanske ribbegople ikke er spor farlig for mennesker, er det tilsyneladende ikke for ingenting, at dyret har fået sit faretruende tilnavn 'dræbergoplen'.
En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet tyder på, at dræbergoplens indtog i de danske farvande har ført til problemer flere steder i Limfjorden – specielt i Skive Fjord.